Hvem er vi?
Dyrlægehuset Videbæk ejes af Veterinærsygeplejerske Nicoline Birkekær Holmgaard og Dyrlæge Bettina Noes Dueholm.
Dyrlæge Bettina Noes Dueholm er uddannet dyrlæge i 2006, og har arbejdet som smådyrsdyrlæge lige siden. Bettina startede ved dyrlægehuset Videbæk i 2016 og arbejder primært med tandpatienter og scanninger. Hun arbejder også med kirugiske og medicinske patienter. Bettina har en lang række efteruddannelseskurser i billeddiagnostik, tandsygdomme og tandkirurgi. Hun taler gerne rigtig meget om tænder, fordi hun er så passioneret omkring den gode mundhygiejnes betydning. Bettina har klinikhunden Merle Krystal, der ofte lægger krop til forskellige øvelser og betalingen foregår helst i godbidder.
Dyrlæge Trine Refstrup er uddannet dyrlæge i 2006. Trine blev ansat ved Dyrlægehuset Videbæk i 2019. Trine er meget dygtig til hudlidelser og reproduktion. Derudover er udredning af medicinske patienter og kompliceret kirurgi et stort interesseområde og Trine har været på flere kurser i dette. Trine har fire katte derhjemme, og de nyder rigtigt godt af at bo på landet hos Trine.
Dyrlæge Anne Katrine Wass er uddannet dyrlæge i 2021 og startede hos Dyrlægehuset Videbæk i 2024. Anne Katrine er passioneret omkring ultralydsscanning og billeddiagnostik. Anne Katrine beskæftiger sig med konsultationer og operationer og vil også deltage i ultralydscanning af hjerte, så hun kan få god rutine i dette med tiden og blive vores primære hjertespecialist.
Veterinærsygeplejerske Nicoline Birkekær Holmgaard beskæftiger sig med pasning og pleje af raske og syge kæledyr. Hun har efteruddannelseskurser indenfor anæstesi og overvågning af narkosepatienter samt tandrensning af hund og kat. Adfærdsvejledning har hun også efteruddannelse i og hun afholder adfærdskonsultationer, når der opleves udfordringer på den kant.
Veterinærsygeplejerske Sara Kølbæk Hansen er ansat ved Dyrlægehuset Videbæk i 2022. Hun assisterer rundt i hele huset og er også at finde til negleklip. Sara har det store overblik over vores udvalg af foder og kan finde frem til det, der lige præcist passer til dit kæledyr. Sara har hunden Teddy, som hun træner flittigt, og han er simpelthen så dygtig.
Veterinærsygeplejerske Line-Marie Larsen er ansat ved Dyrlægehuset Videbæk i 2024. Hun er fag-vsp indenfor tandbehandling af kæledyr.
Klinikassistent Winnie Vestergaard Mortensen. Winnie er uundværlig og har det store overblik over materialerne i huset, hvor hun også assisterer ved forskellige opgaver. Winnie har flere års erfaring som jagthundefører og ejer selv 2 hønsehunde.
Klinikassistent Else Albæk Nielsen er ofte at finde bag skranken eller på kontoret. Hun assisterer også ved forskellige andre opgaver i huset, hvor der er brug for en ekstra hånd. Else har 3 dygtige jagthunde, som hun selv træner. Else er også uddannet jagthundeinstruktør.